Index / Ung og brystkræft
Hvorfor har vi særligt fokus på yngre kvinder og brystkræft?
De fleste brystkræft tilfælde forekommer hos kvinder 50+. Så hvorfor har vi særligt fokus på de yngre kvinder?
Forekomsten af brystkræft stiger blandt yngre kvinder. Derudover er der en lang række forhold, hvor der er væsentlige forskelle mellem yngre og ældre kvinder når man taler brystkræft:
brystvæv er anderledes hos yngre end hos ældre kvinder
der er en generel opfattelse af at primært ældre kvinder får brystkræft, hvilket kan gøre, at brystkræft symptomer lettere ignoreres af yngre kvinder og deres læger
brystkræft udvikler sig generelt hurtigere hos yngre kvinder end hos de ældre og kræver derfor i endnu højere grad hurtig behandling
yngre kvinder er i en anden livssituation med andre valg omkring prævention mm end ældre kvinder. Og risici og forebyggelses muligheder er ikke helt de samme som for ældre kvinder
mammografiscreening tilbydes kun kvinder i aldersgruppen 50-69 og er i øvrigt ikke velegnet til de unge kvinder med tæt brystvæv. Så andre undersøgelses muligheder til yngre kvinder skal opprioriteres.
Hvordan hjælper du?
Vi vil meget gerne have Boobtjek viden spredt i yngre kvinders netværk. Vi håber, at du har mulighed for at hjælpe os med dette. Du kan skrive til os (se felter nederst på siden) eller se nogle forslag herunder til inspiration:
Kampagne målrettet yngre kvinder
Kontakt os hvis du har lyst til at hjælpe os med at lave kampagner målrettet yngre kvinder.
Del viden om tæt brystvæv
Mere end 60% af yngre kvinder har tæt brystvæv mens mindre end 30% af kvinder i 60’erne har tæt brystvæv. Ved tæt brystvæv, har kvinden 4x øget risiko for brystkræft og mindsket sandsynlighed for, at en knude ses på mammografi. Derfor skal yngre kvinder vide om de har tæt brystvæv og undersøges med andet end mammografi.
Vil du hjælpe med at sprede denne livsvigtige viden? Det kan du blandt andet gøre ved at fortælle om Boobtjek.dk og dele vores Q&A på de sociale medier.
Måske vil du dele vores spørgsmål og svar om tæt brystvæv på dine profiler på de sociale medier?
Spred “Know Your Lemons” kampagnen
De fleste knuder bliver fundet af kvinderne selv. Hvis også yngre kvinder har fokus på at kende og holde øje med deres bryster vil brystkræft blive fundet tidligere. Du kan hjælpe ved at dele vores “Know your Lemons” kampagne på de sociale medier, uddele vores materialer, der minder kvinder om selvundersøgelse mm.
Tal bryster med din praktiserende læge.
Vi vil gerne have, at de praktiserende læger har mere fokus på brystkræft hos yngre kvinder. Det er den praktiserende læge kvinder primært går til med brystforandringer og som beslutter, om der symptomerne skal undersøgelser. De har således en kæmpe stor indflydelse på, om brystkræft fanges tidligst muligt.
Tal bryster og din risiko for brystkræft, hvis du mærker forandringer, hvis du mener at du har en øget risiko for brystkræft og når du eks. drøfter prævention. Jo flere kvinder der taler bryster med deres læge jo bedre :)
Lær mere her på sitet om vores indsatser.
Vil du gerne hjælpe?
Send os din email her nederst på siden. Så aftaler vi, hvordan netop du har lyst til og mulighed for at hjælpe.