Index / screenings mammografi
Screenings mammografi
Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der bruges til at opdage og diagnosticere brystkræft. Undersøgelse udføres både som en del af en rutinemæssig screening for brystkræft og som en diagnostisk undersøgelse, hvis der er mistanke om brystsygdom baseret på symptomer eller fund ved en undersøgelse hos din praktiserende læge.
Mammografiscreening hvert andet år er et tilbud til alle kvinder mellem 50-69 år.
Der er 30% interval cancere. Dette er cancerknuder der findes af kvinderne selv i mellem 2 mammografiundersøgelser.
Sådan foregå en mammografi
Under en mammografi placeres brystet mellem to plader, der presser det fladt for at få klare røntgenbilleder. Normalt tages der to billeder af hvert bryst fra forskellige vinkler.Hele proceduren tager typisk omkring 20 minutter.
Billederne tages af en radiograf og tolkes efterfølgende af en radiolog. Derfor får du ikke svar med det samme men først på et senere tidspunkt via din e-boks.
Spørg om din brysttæthed
Det er kun på mammografi billedet at man kan se dit brystvævs tæthed. Men det er ikke obligatorisk at du får besked om din brysttæthed i forbindelse med mammografi svaret. Din brysttæthed har betydning for din risiko for brystkræft og for hvor godt lægen kan se kræftknuden på billederne. Derfor opfordrer vi dig til at bede om at få oplyst din brysttæthed. Læs mere her (link)
Mammografibillede af fedt brystvæv (til venstre) og tæt brystvæv (til højre). Knuden (i den røde cirkel) ses tydeligt i brystet til venstre, men gemmer sig i billedet til højre.
Bed om ultralydscanning
Hvis dit brystvæv er tæt skal du bede om at få suppleret mammografi undersøgelsen med en ultralydscanning, som er mere velegnet ved tæt brystvæv.
Fordele ved mammografi
Mammografi kan opdage små forandringer/forstadier/mikroforkalkninger, helt ned til få mm
Mammografi er den eneste undersøgelse der kan vise om du har tæt brystvæv
Mammografi er den hyppigst anvendte metode til at undersøge for brystkræft, og betragtes som den gyldne standard
Mammografi er en billig metode og derfor anvendt til screening for brystkræft
Mammografi kan analyseres med kunstig intelligens, hvilket giver mulighed for bedre og hurtigere svar til kvinder
Mammografi hjælper med at finde brystkræft i tidlige stadier, hvor brystkræften er mere skånsom at behandle
Ulemper ved mammografi
Ved tæt brystvæv (dense breast) opdages kun 44% af knuder, da både cancer og kirtelvæv er hvidt på billedet (se illustration herover)
Risiko for overbehandling, da man ikke kan sige, hvilke forstadier der vil udvikle sig til invasiv brystkræft
Mammaografi benytter røntgenstråling. Meget stråling ved gentagne mammografier har vist sig at øge risikoen for brystkræftforstadier.
Mammografi er behæftet med usikkerhed ved bryst-implantater. Især hvis protesen er placeret oven på brystmusklen
Falsk tryghed ved falsk negativ. Kvinder der selv finder cancer knuden i mellem 2 mammografiscreeninger, venter sandsynligvis længere med at gå til lægen, hvis de lige har været til en mammografi screening der ikke så canceren
15% falsk positiv der fører til unødig klinisk mammografi, som medfører at kvinder udsættes for mere stråling og ekstra bekymring
I forbindelse med undersøgelsen udføres et kraftigt tryk på brystet, som mange kvinder er bekymrede for og usikre på, om det kan skade brystvævet
Mange kvinder oplever undersøgelsen så smertefuld, at de ikke kommer til næste undersøgelse. Det gælder for nogle kvinder med tætte bryster eller med cyster, som kan give smerter
Hvordan får jeg lavet en mammografi
Mammografi undersøgelsen anvender røntgenstråling og kræver derfor henvisning fra læge. Mammografi udføres også på private klinikker.
Mammografi + AI
I region hovedstaden har man indført brug af kunstig intelligens sammen med mammografi, til at forbedre tolkning af billederne. Brugen af mammografi + AI vil også betyde at der findes flere forstadier, der ikke nødvendigvis vil udvikle sig til brystkræft. Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse nævner i den forbindelse risikoen for, at endnu flere kvinder overbehandles. Hun siger “Vi ønsker at finde flere cancere - ikke flere forstadier”