Index / ultralyd
Ultralyd
Ultralyd er lydbølger, de samme som bruges ved scanning af fostre og er således uskadelig.
Flere store undersøgelser har vist, at supplering af mammografi med ultralyd kan øge sikkerheden ved mammografi. Især hos kvinder med tætte bryster.
Sikkerheden ved ultralyd er over 90% og bedre end mammografi. Ved begge undersøgelser øges sikkerheden til mindst 93% for at finde brystkræft.
Sådan foregår en ultralydsscanning
Scanningen foretages af en læge, som samtidig føler på brystet. Billederne ses på en skærm og du får resultatet af undersøgelsen med det samme.
Fordele ved Ultralyd
Ved ultralyd er der ingen sammenpresning af brystet, ingen røntgenstråler, ingen kontrastvæske
Ultralyd er smertefri og strålefri og kan udføres mange gange uden risiko.
Kirtel og bindevæv er hvidt som på mammografi, men knuden er sort (se billede herunder) og derfor nemmere at se end på mammografi, hvor knuden fremstår hvid. Jo tættere dit brystvæv er, jo mere usikker er mammografi, og des mere sikker er ultralyd. Ved meget tætte bryster er ultralyd den bedste metode
Kræftknuden fremstår sort på et ultralydsbillede og er derfor nemmere at se i det hvide kritelvæv
De kræftknuder, der findes ved supplerende ultralyd, er mindre og har spredt sig i mindre grad
Ved ultralydsscanningen kan lægen nemt undersøge hele brystvævet. Det vil sige komme hele vejen rundt om brystet, op mod kravebenet og også undersøge armhuler
Ultralyd tillader real-time billeddannelse, hvilket kan være nyttigt for at observere strukturer i bevægelse, som blodgennemstrømning i kar
Ultralyd er meget effektiv til at skelne mellem faste masser og væskefyldte cyster, hvilket kan være vanskeligt ved mammografi.
Ulemper ved Ultralyd
Mikroforkalkninger, som kan være en tidlig indikator for brystkræft, ses ikke så tydeligt på ultralyd som på mammografi
Hvordan får jeg lavet en ultralyd scanning?
I offentligt regi indgår ultralyds scanning i den kliniske mammografi, som anvendes ved mistanke om brystkræft.
I privat regi tilbydes ultralyd som selvstændig undersøgelse. En ultralyd af brystet i privat regi kræver ikke henvisning fra læge, da den er uden stråling.
Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du kontakte dem for at høre nærmere om dine muligheder.