Om forstadier

Om forstadier

Forstadier til brystkræft er ikke brystkræft, men knuder der enten vil gå i sig selv igen, forblive forstadier eller udvikle sig til brystkræft. I Danmark behandler vi forstadier næsten som brystkræft. Der foregår løbende en diskussion af, om dette er en overbehandling.Vi beskriver herunder de 2 typer af forstadier: DCIS og LCIS.

Om DCIS

Duktalt karcinom in situ (DCIS) er celleforandringer i brystets mælkegange.

De ændrede celler findes alene i mælkegangene og har ikke spredt sig til det omgivende brystvæv.

Undersøgelse og diagnose

DCIS opdages som regel ved mammografi, når man bliver screenet for brystkræft. Det er kun sjældent, at man kan mærke en knude. På mammografi viser DCIS sig typisk som karakteristiske områder med små forkalkninger.

Hvis man ikke bliver screenet, viser DCIS sig hyppigst med symptomer i form af

• En mærkbar knude i brystet

• Væske fra brystvorten

• Eksem/sår på brystvorten, der kan skyldes en særlig type af forstadier til brystkræft kaldet 'Paget's disease'.

Risiko

Hvert år får ca. 450 kvinder konstateret DCIS. De fleste tilfælde ses hos kvinder efter overgangsalderen. Gennemsnitsalderen er godt 60 år.

Det skønnes, at 30-50 pct. af kvinder med DCIS vil få brystkræft indenfor en 10-års periode, hvis ikke forstadierne fjernes. Og således at 50-70% ikke vil kræve behandling.

Der er imidlertid ingen sikker vej til at bestemme, hvilke tilfælde af forstadier der vil udvikle sig til invasiv kræft. Derfor vil man som standard tilbyde alle operation.

Der er kliniske forsøg i gang internationalt, hvor man sammenligner standardbehandling med aktiv monitorering - kaldet Watchful Waiting - hos kvinder med lav-risiko-DCIS. Dette for at mindske risiko for overbehandling.

Faktorer, der øger risiko for, at DCIS bliver til brystkræft

Der er en række faktorer, der øger risikoen for, at DCIS kan udvikle sig til brystkræft:

• DCIS er udbredt i et stort område af brystet

• Undersøgelse i mikroskop viser aggressivt udseende celler

• Man er yngre end 45 år ved diagnosen af DCIS

• Familiær disposition til brystkræft.

Ud fra disse faktorer kan lægerne vurdere, om der er tale om DCIS, der med større eller mindre sandsynlighed vil udvikle sig til brystkræft.

Forebyggende indsats

Brystbevarende operation eller fjernelse af hele brystet er standardbehandling for at mindske risikoen for brystkræft. Da DCIS betragtes som en enkeltsidig lidelse, skal det andet bryst ikke behandles.

Strålebehandling efter fjernelse af hele brystet anvendes sjældent pga. den meget lille risiko for tilbagefald.

Efter brystbevarende operation for DCIS er strålebehandling standard. Strålebehandlingen gives forebyggende, men der findes ikke undersøgelser, der viser, at strålebehandling har effekt på overlevelsen. Strålebehandlingen har både kortsigtede og langsigtede bivirkninger.

Om LCIS

Lobulært karcinom in situ (LCIS) er celleforandringer i brystets kirtler. De ændrede celler findes alene i mælkegangene og har ikke spredt sig til det omgivende brystvæv.

Undersøgelse og diagnose

LCIS giver som regel ingen symptomer, men opdages ofte tilfældigt ved mikroskopisk undersøgelse af en vævsprøve fra brystet, som man har fået taget af en anden årsag. 

LCIS danner ikke knuder i brystet og giver oftest ingen synlige forandringer på hverken mammografi eller ultralydsundersøgelse.

Risiko

Prognosen for LCIS er god, og det er de færreste kvinder med LCIS, der udvikler brystkræft.

Faktorer, der øger risiko for, at LCIS bliver til brystkræft

Faktorer, der øger risikoen for, at LCIS kan udvikle sig til brystkræft:

• Ved svære celleforandringer

• Ung alder

• Hvis der er brystkræft i den nærmeste familie.

LCIS kan findes flere steder i det samme bryst. Risikoen for at udvikle brystkræft gælder begge bryster og er ikke begrænset til den side, hvor man fik konstateret LCIS. Undersøgelser viser dog, at udviklingen af brystkræft er hyppigst i det samme bryst.

Forebyggende indsats

Du vil ikke umiddelbart få behandling af LCIS. I stedet vil du blive tilbudt kontrol med klinisk mammografi en gang om året frem til 50-årsalderen og derefter screeningsmammografi hvert andet år.

OBS: Hvis du er ung og således vil blive udsat for mange mammografiundersøgelser, bør du drøfte dette med din læge. Forskning har vist, at mange mammografiundersøgelser øger risikoen for at udvikle brystkræft. Jævnlig undersøgelse med ultralyd eller termografi, der ikke benytter stråling, kan være et godt supplement.