Tjek selv / det hurtige tjek
Det hurtige tjek tager blot 2 min
Hav et vågent og kærligt blik for dine bryster. Er der nogle forandringer, som du lige skal holde øje med? Mærkes brysterne anderledes end de plejer?
Brug et par minutter i badet til at lave et hurtigt tjek af bryster og armhuler. Mange kvinder finder det nemmere at mærke brystet, når huden er våd og sæbet ind.
Eller tjek når du smører din hud ind i lotion eller olie.
Know your Partners Lemons
Det kan også være en super god og hyggelig ide at involvere sin eventuelle partner i boobtjekking. Lad din partner være med i det grundige tjek og det hurtige tjek - det kan der komme meget godt ud af :)
Hvis der er noget, der er lidt anderledes
Vælg at lave det grundige tjek.
Skriv forandringerne ned. Hvis du er menstruerende, så bemærk om forandringerne hænger sammen med din cyklus.
Læs om symptomer, knuder mm her på sitet.
Få tid hos din læge og læs mere om forberedelse til lægebesøg her på sitet.