Om brystkræft / Hvor hurtigt vokser brystkræft
Hvor hurtigt vokser en brystkræft knude
Cancerknuder vokser med sneboldeffekt – det går langsomt i starten. Der kan gå en del år før knuden er nået til en størrelse, hvor den kan registreres på eks. mammografi og ultralyd.
Man beskriver cancerknudens vækst med “fordoblingstiden”, som er det antal dage det tager antallet af kræftceller i knuden at fordobles.
Der er store variationer i fordoblingstiden. Studier viser fra 41 dage til 234 dage. Fordoblingstiden varierer fra patient til patient men også over tid for den enkelte patient.
Vi har alligevel valgt at vise et eksempel på udvikling fra knuden er 2mm, hvis fordoblingstiden er jævn og 90 dage.
Time matters
Som det ses af illustration, tager det i det viste eksempel ét år for knuden at gå fra 0,5 cm til godt 1 cm. Men det tager den også kun et år at vokse fra 1 cm til 3 cm, hvor den kan have begyndt at sprede sig til lymfer og organer.
Hvad påvirker væksten/fordoblingstiden
Igen, det er vigtigt at fremhæve, at væksten varierer meget fra patient til patient. Og at den kan have både hvileperioder og vækstperioder. Følgende har dokumenteret betydning for væksten:
Alder
Brystkræft hos yngre kvinder udvikler sig typisk hurtigere end hos ældre kvinder.
Ifølge studie tog udvikling af knude fra 1cm til 2 cm væsentlig kortere tid hos kvinder i alderen 50-59 år end hos kvinder i alderen 60-69 år:
50-59 år: 1cm -> 2 cm tog gennemsnitligt 1,4 år
60-69 år: 1cm -> 2 cm tog gennemsnitligt 2,1 år
Type af cancer
Inflammatorisk brystkræft udvikler sig eksempelvis hurtigere end andre typer.
Receptor status
Triple-negativ cancere udvikler sig typisk hurtigere end østrogen-følsomme.
Overgangsalder
Brystkræft udvikler sig hurtigere hos kvinder før overgangsalder end efter overgangsalder – pga østrogen i kroppen.
Østrogenbehandling
Cancer vokser typisk hurtigere hos kvinder der bruger østrogen efter overgangsalder end hos kvinder, der ikke bruger hormoner.