Banner_Hey_Doc_blue.png

Artikel - breast practice for praktiserende læger

Index / breast practice for praktiserende læger

 
 

Vil du drøfte “best breast practice” med os?

Som praktiserende læge er du en nøgleperson i forhold til at hjælpe kvinder med at fange brystkræft tidligt. Vi vil meget gerne i dialog med et antal praktiserende læger om, hvordan en “best practise” for tidlig opsporing af brystkræft kan se ud i primær sektoren. Og vi håber at du har lyst til at bidrage.

Sådan kan du hjælpe

Skriv til os hvis vi må kontakte dig for et online interview om hvordan mulighederne ser ud, set fra den praktiserende læges side. Eller skriv til os, hvad du mener om følgende forslag:

1.en proaktiv tilgang til at tale brysttjek?

Tidlig opdagelse er den bedste form for forsvar mod brystkræft. At minde patienten om at selv-tjekke eller deltage i screening kan gøres i enhver konsultation, også de konsultationer, hvor kvinden er kommet for at tale om andet end bryster.

Kunne det være så simpelt som at stille spørgsmålet "tjekker du i øvrigt dine bryster?" og eventuelt henvise kvinden til informationssite, hvis hun har brug for mere information om selvtjek.

 


2.bryster og prævention?

I forbindelse med konsultationer om prævention mener vi, at det er oplagt at tale om brysttjek, især hvis patienten tager p-piller eller har en familiehistorie med brystkræft.

3.brystbekymring og opfølgning?

Det er givet, at alle patienter med brystproblemer - uanset alder - vurderes ud fra deres omstændigheder og symptomer. Vi oplever desværre kvinder, der sendes hjem med beskeden “du er for ung til at have kræft”. Yngre kvinder kan have cyklus-relaterede forandringer, som ikke er ondartede. Men det kunne give en tryghed og sikkerhed som minimum at aftale en opfølgende konsultation? Mener du at det ville give mening at bede dem udfylde risikoprofil og/eller symptomskema som vist herunder inden I ses igen?

 
 


4.tale risiko?

Vi tænker at det giver god mening at holde lidt bedre øje med kvinder der er i højrisiko gruppe for brystkræft. Hvordan kan man tackle det? Vil det være en hjælp at bruge vores skema eller de forskellige risici tests som grundlag for snak med kvinden om brystundersøgelser?

 


5. information om brysttæthed?

Kvinder med meget tæt brystvæv har kraftigt forøget risiko for at få brystkræft og knuden er svær at se på mammografibilledet. Kun ifm mammografiundersøgelse kan kvinden få oplyst sin brysttæthed. Taler du om mammografiscreening med dine patienter? Hvad tænker du om at opfordre dem til at bede mammografiafdelingen om at oplyse dem om deres brysttæthed? Eventuelt ved at henvise dem til at bruge vores brev.

6. dig, din patient og hjemmetest?

Hvordan kan nogle af de nye teknologier i form af apps og hjemmetests anvendes i beslutningstagen om brystforandringer?

7. nye tilbud til patienten og egenbetaling

Ultralyd eller termografi. Der findes gode, strålingsfri scanninger som er velegnede til at støtte beslutningstagen. Hvordan ser du mulighederne fremadrettet for at gøre brug af disse?