Index / brysttæthed og brystkræft
Hvorfor fokus på brysttæthed?
Kvinders brystvæv er forskelligt. Tæt brystvæv betyder, at der er mange og tætsiddende kirtler i brystvævet. Tæt brystvæv er almindeligt, især hos yngre kvinder.
Tæt brystvæv giver øget risiko for brystkræft og gør det sværere at se en kræftknude på mammografi billedet. Derfor kan informationen om brysttæthed være livsvigtig.
Vi har siden 2021 sat fokus på vigtigheden af information om brysttæthed samt arbejder for, at danske kvinder får let adgang til information om deres brysttæthed.
I den forbindelse er vi bl.a. blevet interviewet af Brystkræftforeningen:
Sådan kan DU være med til at sætte fokus på brysttæthed
1 - Deltag i undersøgelse om tæt brystvæv
Vi undersøger danske kvinders kendskab til tæt brystvæv og håber at du vil bidrage med dine svar. I undersøgelsen har du også mulighed for at stille DIT spørgsmål om tæt brystvæv.
De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA vedtog i 2023 lov som pålægger alle stater at informere kvinder om tæt brystvæv ifm mammografiundersøgelser.
Undersøgelsen vil også indgå i vores arbejde for at skabe politisk vilje til en lignende lovgivning i Danmark.
2 - Lær hvad tæt brystvæv betyder for dig
Vi har samlet svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om tæt brystvæv. Denne viden deler vi med dig her:
her svarer vi også løbende på kvinders spørgsmål om tæt brystvæv.
3 - Find ud af din brysttæthed
Vil du finde ud af din brysttæthed, kræver det, at du har fået foretaget en mammografi, da denne undersøgelse viser brysttætheden. Tjek om det er indført i din journal på sundhed.dk. Alternativt kan du rette henvendelse til mammografi teamet på det hospital, der har udført din undersøgelse.
OBS: Når du beder om at få oplyst din brysttæthed er du samtidigt med til at sætte fokus på, at kvinder gerne vil have denne information.
Brug evt. vores brev:
4 - Vær med til at dele viden om tæt brystvæv
Følg os på de sociale medier og del viden med kvinder i dine netværk. Viden om tæt brystvæv er relevant for kvinder i alle aldre.